Dagens indlæg handler om ansigtsserum. Det er et skønhedsprodukt, mange ved meget lidt om. Jeg er virkelig nysgerrig efter at vide, hvor mange af disse fakta – som I får om et øjeblik – overrasker jer. Jeg tror, det bliver mange!

ANSIGTSSERUM: FAKTA

Hvad er ansigtsserum? Kort sagt er det et skønhedsprodukt, som udmærker sig ved at indeholde en høj koncentration af kemiske ingredienser. Disse produkter indeholder flere næringsstoffer end almindelige produkter til ansigtspleje, og de er samtidig lettere og absorberes bedre. Den almindelig opfattelse er, at serum både er et middel mod ethvert hudproblem, og at det er en slags kosmetisk lægemiddel.

Lad mig give dig nogle sjove fakta om ansigtsserum. Vidste du, at…?

1. Ansigtsserum er IKKE en bedre erstatning for ansigtscreme

Mange kvinder bruger ansigtsserum i flæng med ansigtscreme. I de fleste tilfælde bliver de dog ved med at bruge ansigtscreme, som de så holder op med at bruge og erstatter med et stærkt serum, når et hudproblem bliver mere alvorligt. Det er helt forkert! Serum og creme er to helt forskellige kosmetiske produkter til huden, og de har to helt forskellige opgaver – kort sagt virker creme på hudens overflade, mens serum når de dybere hudlag. I stedet for at erstatte det ene produkt med det andet, er det derfor bedre at bruge dem begge to. Du skal komme serum på først og derefter følge op med en creme, der vil pleje overhuden og danne et beskyttende lag. Hvis du kommer serum på før cremen, kan det forstærke sidstnævntes virkning.

2. DET ER IKKE ENHVER ansigtsserum, der forynger og leverer de samme resultater

Det sker tit, at folk bliver helt chokerede, når jeg fortæller dem, at jeg bruger et fugtgivende serum eller et serum, der skal gøre min teint mere klar. Der er ikke mange, der ved, at serum er andet og mere end kosmetik mod aldring, så de tror fejlagtigt, at hvert eneste ansigtsserum løfter huden. Og det er faktisk ikke sandt, at ethvert serum har til opgave at få ansigtet til at se ungt ud. Den måde, et serum fungerer på, kommer an på de ingredienser, det er lavet af. Der findes selvfølgelig ansigtssera, der får huden til at se yngre ud, og denne virkning skyldes E-vitamin, coenzym Q10 og lignende. Men størstedelen af de almindelige ansigtssera har ikke disse virkninger. I stedet sikrer de, at huden hydreres og at misfarvninger forsvinder.

3. Ansigtsserum KAN godt bruges af de unge

Ovenstående erklæring er forbundet med endnu en misopfattelse, mange mennesker har. Der er nemlig mange, der tror, at serum er et produkt, som kun modne mennesker har brug for. Mange piger er utilbøjelige til at bruge ansigtsserum, fordi de er overbevist om, at det er et meget stærkt produkt, så det må kun være beregnet til moden hud. Det har slet ikke hold i virkeligheden! Det er værd at vide, at definitionen af moden hud er en alder af 25 år eller mere. Det er ret tidligt, ikke? Desuden komme det enkelte serums virkning, dets styrke, og det hudproblem, det løser an på ingredienserne. Som du kan se, er det ikke alle ansigtssera, der virker opstrammende på huden. Hvis din hud er ung og ikke påvirket af alvorlig sygdom, kan du alligevel gøre god brug af en hel del af den hydrering, et ansigtsserum tilbyder.

4. Det er en DÅRLIG IDE udelukkende at bruge ansigtsserum

Det er vel egentlig bare en omskrivning af punkt 1. Der er ikke rigtig nogen ide i at bruge ansigtsserum alene, da alle de nærende stoffer forsvinder fra huden, hvis du springer ansigtscremen over. Desuden er der visse ansigtssera, fx med retinol, der kan irritere huden og gøre den følsom overfor sollys, så det anbefales at følge op med en ansigtscreme (især hvis cremen indeholder solbeskyttelse).

5. Visse sera KAN irritere følsom hud

Som nævnt ovenfor kan ansigtsserum faktisk sommetider irritere huden. Og det betyder ikke, at det er et dårligt serum – faktisk er det lige omvendt. Et godt ansigtsserum indeholder ofte forskellige slags syre (fx ascorbinsyre, som er C-vitamin), hvis hovedopgave er at eksfoliere huden i større eller mindre omfang. Og hvis vi eksfolierer døde hudceller og så glemmer at bruge ansigtscreme, kan vi godt regne med at få irriteret hud. Det er midlertidigt, men det er en gene.

6. Et godt ansigtsserum ER IKKE noget, man skal være velhavende for at have råd til

Tror du også, at ansigtsserum er et kosmetisk produkt, der kun bruges af de rige, mens resten af os må nøjes med ansigtscreme? Tja, det er faktisk en ret fjollet klassificering af hudplejeprodukter, som virkelig ikke har hold i virkeligheden. Både ansigtssera og cremer kan være uhyrligt dyre eller overraskende overkommelige. Derfor har alle råd til at behandle huden med et ansigtsserum. Og alle burde gøre det!

7. Ansigtsserum KAN bruges på egen hånd

En anden besynderlig opfattelse er, at ansigtsserum er et produkt, der kun bruges i skønhedssaloner. Og det er selvfølgelig rigtigt nok, at der er mange skønhedsbehandlinger, der kræver brugen af serum – det er trods alt et meget koncentreret produkt – men det betyder ikke, at dette skønhedsprodukt kun må bruges af skønhedseksperter. I dag kan vi alle sammen vælge et ansigtsserum og begynde at bruge det i vores daglige skønhedsritualer.

Lad mig vide, om du var overrasket over nogen af mine sjove fakta om ansigtsserum.

Pauline

Author: Pauline

Jeg hedder Pauline og arbejder som journalist. Kosmetik og kosmetologi er min passion. På den her blog vil du finde professionelle anmeldelser og artikler om skønhedsprodukter, deres komposition og de effekter de giver. Jeg analyserer produkter og deres virkning med ud fra en analyserende, journalistisk vinkel. Leder du efter pålidelige råd angående hår- og kropspleje? Så er du kommet til det rette sted!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *